Helge Jørgensen, Vitales Terapi Hillerød – simpelt hen god at snakke med

Grundholdning respekt

Uanset hvad et menneske har gjort, sagt eller lavet, tror jeg på, at der i ethvert menneske findes noget positivt, der kan bygges videre på. Jeg tror på, at ethvert menneske er underfuldt skabt og derfor skal behandles med respekt, som den fantastiske og enestående skabning, som det er.

HELGE JØRGENSEN

 

Kognitiv terapi er bedre end lykkepiller

Helge Jørgensen er uddannet socialrådgiver og cand.scient.soc med overbygning og kandidatspeciale i psykologi fra Aalborg Universitet. Igennem studiet har han specialiseret sig i kognitiv terapi og set, hvordan netop denne terapiform kan løse en række psykiske problemstillinger og dermed være et fantastisk alternativ for alle dem, der bl.a. er afhængige af lykkepiller for at kunne få deres hverdag til at hænge sammen.

Helge Jørgensen har relevante erfaringer

I sin karriere har Helge Jørgensen 15 års ledelseserfaring fra social- og sundhedssektoren i Danmark og i udlandet og ti års erfaring som selvstændig klinisk terapeut. Han har arbejdet med mennesker indenfor bl.a. misbrugs-, hjemløse- og handicapområdet.

I starten af karrieren flyttede Helge Jørgensen til Færøerne.

"Her oplevede jeg i begyndelsen af 90'erne de menneskelige konsekvenser af, at et helt samfund næsten gik økonomisk konkurs. Som ansat på socialforvaltningen og i Blå Kors Behandling i Tórshavn var jeg med til at forsøge at lindre konsekvenserne for de enkelte og familierne af denne økonomiske kollaps."

Helge Jørgensen har også arbejdet på en institution for hjemløse, igen med mennesker i social og psykisk nød.

"Jeg fik herigennem erfaring i arbejdet med hjemløse ægtefæller i krise, prostituerede, misbrugere og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, som var flygtet til Danmark fra krig og katastrofer."

Privat har Helge Jørgensen igennem mange år modtaget mennesker i behandling i sit eget hjem og har set mange gode resultater af dette arbejde.

"Jeg har det meste af mit liv haft særligt fokus på mennesker i nød, og har dermed et erfaringsgrundlag både personligt og fagligt, som jeg brændende ønsker at kunne bruge til at gøre en forskel for mennesker via mit arbejde."

Om Helge Jørgensen

Helge Jørgensen er 63 år, gift og bosiddende i Hillerød. "Jeg er vokset op i et socialt belastet område i København og har lige fra barnsben set mennesker leve med konsekvenserne af social deroute og psykiske problemer. Min far var hele min barndom værge i kriminalforsorgen, så også i mit barndomshjem mødte jeg mennesker med sociale problemer og behov for behandling og lindring af psykiske smerter. Alt dette var medvirkende årsag til, at jeg valgte at tage en uddannelse, så jeg kunne være med til at gøre en forskel for mennesker i social og psykisk nød.

I denne klinik kan du komme når som helst, og du kan få 
en aftale med kort varsel.
Ring eller send en email.

0 of 350